Ca. 1,5 Km. sydvest for Dysted By ligger "Christiansminde" meget smukt, højt i Terrænet, og er opført væsentlig i Bindingsværk og med Stråtage.
Således står der beskrevet i "Danske Herregaarde" 1939, og fortæller videre at gården har været arvefæste under Gisselfeld Kloster.
Hvor længe der har været gård på stedet kan ikke fastslås med sikkerhed. Ej heller hvornår C´et i navnet er blevet til et K, men oprindelig skulle navnet stamme fra et besøg af Kong Christian den Fjerde, der på sin færd rundt i landet gjorde holdt, enten fordi han eller hesten var blevet tørstig. Christian firtal og hest fik efter sigende slukket tørsten, og medens kongen sad på stenen i indkørslen, udtalte han at:
"dette er et af de smukkeste steder i mit kongerige"
Der er mange smukke steder i Danmark, men sidder man på stenen, den dag i dag, kigger ud over markerne, rækker synet på en klar dag helt til Dybsø Fjord. Så vi gi´r den gode Christian ret. - Her er smukt!
I dag er der ikke meget bindingsværk tilbage, men alt stråtaget er bevaret. Alle bygninger er privatbolig. Kvæg m.m. er udskiftet med hunde og katte, der boltrer sig på de 6 tønder land, sammen med dådyr, fasaner, harer og andet vildt.
I disse omgivelser præsenteres (synes vi), smukke og unikke ting - med salg for øje.

Kristiansminde Living · Gambakkevej 11 · 4684 Holmegaard · Tlf. 44 64 84 20 · info@kristiansmindeliving.dk